Denne siden er korrekturlest
saa baade dødelig mand og udødelig gud kunde skue
hallen den grufulde, kvalme, som fylder selv guder med rædsel.
Slik var larmen av gudernes strid, da de møttes paa valen;
ti mot Poseidon, den vældige drot, gik Foibos Apollon
frem med de vingede piler og traadte ham kjækt under øine.
Mot Enyálios gik gudinden den blaaøide Pallas.
Frem mot Hera til kamp gik gudinden med snurrende guldten,
jagtmøen Artemis, stolt av sin pil, fjerntrammerens søster.
Hermes, den signede hjælper i nød, gik frem imot Leto.
Flodguden hist fra den hvirvlende elv gik løs paa Hefaistos.
Guderne kalder ham Ksantos; hans navn blandt mænd er Skamandros.
Saaledes stevnet nu guder mot guder til kamp; men Akillevs
stundet med vildest begjær mot at møtes i stimlen med Hektor,
Priamos’ søn; ti hele hans hu stod nu til at mætte
snart med sin fiendes blod den utrættelig kjæmpende Ares.
Dog, hin stridsvækker Foibos fik egget den gjæve Aineias
frem imot Pelevs’ søn, og mod gav han helten i brystet.
Skuffende lignet han Priamos’ søn Lykaon av stemme.
Lignende ham tok Alfaders søn Apollon til orde:
«Si mig, Aineias, du troernes drot, har du glemt dine trusler,
naar du ved vinen saa tidt har lovet de troiske fyrster
mandig at møte med lansen i kamp Peleiden Akillevs?»
Straks tok den høibaarne helt Aineias til orde og svarte:
«Priamos’ søn, hvi byr du mig nu motvillig at møte
Pelevs’ søn med det selvsikre mod i en vaagelig tvekamp?
Førstegang møter jeg ikke idag den raske Akillevs,
hvis jeg staar frem. Nei, engang tilforn har han skræmt mig med lansen
bort ifra Ida, da høvdingen kom for at ta vore okser,
herjende Pedasos grumt og Lyrnessos. Dog, da blev jeg reddet
naadig av Zevs, som skjænket mig kraft og lynrappe føtter.
Ellers forvisst var jeg dræpt av Akillevs’ haand og Atenes.
Foran ham gik hun og skjænket ham lysende seier og bød ham
freidig at fælde med malmhvæsset spyd leleger og troer.
Derfor er ingen istand til at møte Akillevs i kampen,
saasom jo altid en gud staar ham nær og frir ham fra døden.
Staar han alene, saa gaar dog hans spyd mot maalet og stanser
ei før det gaar gjennem fiendens krop. Men dersom en guddom
hallen den grufulde, kvalme, som fylder selv guder med rædsel.
Slik var larmen av gudernes strid, da de møttes paa valen;
ti mot Poseidon, den vældige drot, gik Foibos Apollon
frem med de vingede piler og traadte ham kjækt under øine.
Mot Enyálios gik gudinden den blaaøide Pallas.
Frem mot Hera til kamp gik gudinden med snurrende guldten,
jagtmøen Artemis, stolt av sin pil, fjerntrammerens søster.
Hermes, den signede hjælper i nød, gik frem imot Leto.
Flodguden hist fra den hvirvlende elv gik løs paa Hefaistos.
Guderne kalder ham Ksantos; hans navn blandt mænd er Skamandros.
Saaledes stevnet nu guder mot guder til kamp; men Akillevs
stundet med vildest begjær mot at møtes i stimlen med Hektor,
Priamos’ søn; ti hele hans hu stod nu til at mætte
snart med sin fiendes blod den utrættelig kjæmpende Ares.
Dog, hin stridsvækker Foibos fik egget den gjæve Aineias
frem imot Pelevs’ søn, og mod gav han helten i brystet.
Skuffende lignet han Priamos’ søn Lykaon av stemme.
Lignende ham tok Alfaders søn Apollon til orde:
«Si mig, Aineias, du troernes drot, har du glemt dine trusler,
naar du ved vinen saa tidt har lovet de troiske fyrster
mandig at møte med lansen i kamp Peleiden Akillevs?»
Straks tok den høibaarne helt Aineias til orde og svarte:
«Priamos’ søn, hvi byr du mig nu motvillig at møte
Pelevs’ søn med det selvsikre mod i en vaagelig tvekamp?
Førstegang møter jeg ikke idag den raske Akillevs,
hvis jeg staar frem. Nei, engang tilforn har han skræmt mig med lansen
bort ifra Ida, da høvdingen kom for at ta vore okser,
herjende Pedasos grumt og Lyrnessos. Dog, da blev jeg reddet
naadig av Zevs, som skjænket mig kraft og lynrappe føtter.
Ellers forvisst var jeg dræpt av Akillevs’ haand og Atenes.
Foran ham gik hun og skjænket ham lysende seier og bød ham
freidig at fælde med malmhvæsset spyd leleger og troer.
Derfor er ingen istand til at møte Akillevs i kampen,
saasom jo altid en gud staar ham nær og frir ham fra døden.
Staar han alene, saa gaar dog hans spyd mot maalet og stanser
ei før det gaar gjennem fiendens krop. Men dersom en guddom
