Denne siden er korrekturlest
Selv er jeg rede til straks at bringe dig alt, hvad Odyssevs
lovet igaar i dit telt, da han kom for at gjeste din bolig.
Vil du, saa vent, hvor ivrig du end monne længes til kampen.
Svendene henter da hit fra mit skib de lovede gaver,
saa du kan se, at jeg agter at gi hvad dit hjerte begjærer.»
Straks tok Akillevs, den fotrappe helt, til orde og svarte:
«Atrevs’ herlige søn, stormægtige drot Agamemnon.
Om du vil skjænke mig straks, som sømmelig er, dine gaver,
eller beholde dem, staar til dig selv; men nu faar vi alle
tænke paa kamp. Det sømmer sig ei at nøle og spilde
tiden med snak; ti stort er det verk som endnu er ugjort.
Kom, saa man atter faar se Akillevs i forreste række
fældende troernes fylkede mænd med malmhvæsset lanse.
Tænk ogsaa I, hver eneste mand, paa kamp med en uven.»
Nu tok Odyssevs, den raadsnare helt, til orde og mælte:
«Vent dog, Akillevs! Hvor kjæk du end er, du gudernes like,
driv ei akaierne sultne til kamp mot troernes stridsmænd
hist under Ilions mur; ti ei vil det larmende stridsgny
ende saa snart, naar først de fylkede rækker av helter
møtes paa val, og en guddom er med og hidser dem begge.
Nei, la heller akaiernes mænd ved de hurtige snekker
nyte sin mat og sin vin. Det styrker ens mod og ens kræfter.
Ei kan en mand den utslagne dag, til solskiven daler,
staa i en kamp mot fienders flok paa fastende hjerte.
Selv om han higer av hele sin sjæl efter blodige kampe,
tynges umerkelig lem efter lem, og endelig kommer
tørsten og sulten, og skrider han frem, vil knærne svigte.
Men naar en mand har faat rikelig mat og har drukket sig utørst,
kjæmper han dagen til ende mot hidsige fienders skarer.
Hjertet er modig i barmen, og lemmerne blir ikke trætte,
førend tilsidst den samlede hær gaar tilbake fra kampen.
Vel da, la folkene hver gaa til sit og byd dem at gjøre
maaltidet rede, og mændenes drot Agamemnon skal hente
gaverne hit til det samlede ting, forat alle akaier
straks kan faa skatten at se, og du selv kan fryde dit hjerte.
Derefter skal han staa frem blandt argeiernes helter og sverge
dyrt, at han aldrig har favnet hin mø eller delt hendes leie,
som det, o drot, er skik, hvor kvinder med mænd er til huse.
lovet igaar i dit telt, da han kom for at gjeste din bolig.
Vil du, saa vent, hvor ivrig du end monne længes til kampen.
Svendene henter da hit fra mit skib de lovede gaver,
saa du kan se, at jeg agter at gi hvad dit hjerte begjærer.»
Straks tok Akillevs, den fotrappe helt, til orde og svarte:
«Atrevs’ herlige søn, stormægtige drot Agamemnon.
Om du vil skjænke mig straks, som sømmelig er, dine gaver,
eller beholde dem, staar til dig selv; men nu faar vi alle
tænke paa kamp. Det sømmer sig ei at nøle og spilde
tiden med snak; ti stort er det verk som endnu er ugjort.
Kom, saa man atter faar se Akillevs i forreste række
fældende troernes fylkede mænd med malmhvæsset lanse.
Tænk ogsaa I, hver eneste mand, paa kamp med en uven.»
Nu tok Odyssevs, den raadsnare helt, til orde og mælte:
«Vent dog, Akillevs! Hvor kjæk du end er, du gudernes like,
driv ei akaierne sultne til kamp mot troernes stridsmænd
hist under Ilions mur; ti ei vil det larmende stridsgny
ende saa snart, naar først de fylkede rækker av helter
møtes paa val, og en guddom er med og hidser dem begge.
Nei, la heller akaiernes mænd ved de hurtige snekker
nyte sin mat og sin vin. Det styrker ens mod og ens kræfter.
Ei kan en mand den utslagne dag, til solskiven daler,
staa i en kamp mot fienders flok paa fastende hjerte.
Selv om han higer av hele sin sjæl efter blodige kampe,
tynges umerkelig lem efter lem, og endelig kommer
tørsten og sulten, og skrider han frem, vil knærne svigte.
Men naar en mand har faat rikelig mat og har drukket sig utørst,
kjæmper han dagen til ende mot hidsige fienders skarer.
Hjertet er modig i barmen, og lemmerne blir ikke trætte,
førend tilsidst den samlede hær gaar tilbake fra kampen.
Vel da, la folkene hver gaa til sit og byd dem at gjøre
maaltidet rede, og mændenes drot Agamemnon skal hente
gaverne hit til det samlede ting, forat alle akaier
straks kan faa skatten at se, og du selv kan fryde dit hjerte.
Derefter skal han staa frem blandt argeiernes helter og sverge
dyrt, at han aldrig har favnet hin mø eller delt hendes leie,
som det, o drot, er skik, hvor kvinder med mænd er til huse.
