Hopp til innhold

Side:Iliaden.djvu/339

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
tæt ved skaaren med staven i haand og glad i sit hjerte.
Bortenfor slagtet imens herolder en velfetet okse
under en ek og stelte istand til gilde, mens kvinder
laget for høstfolket maaltid til kvelds av det hviteste bygmel.
Ogsaa en vingaard hamret han ut med bugnende ranker,
skjøn og av lysende guld; men druernes klaser var sorte.
Tæt i tæt stod støtter av sølv i rad og i række.
Rundt den løp der en grav av anløpet staal, og dens gjærde
hamret han til av tin. Til vingaarden førte en fotsti.
Hen over den gik bærernes rad, naar vinen blev høstet.
Gutter og ungmøer bar i kurver av flettede vidjer
glade i hu under latter og spøk de deilige druer.
Midt iblandt bærerne lokket en gut av den klingende lyre
liflige toner og sang med sin spæde og barnlige stemme
Linos’ deilige kvad. De andre sang med, og i jubel
trampet de alle i takt og fulgte paa dansende føtter.
Derefter smidde han sindrik en flok langhornede okser.
Somme var formet av tin og somme av guldet, det røde.
Rautende gik de fra fjøset og løp til de frodige beiter
langsmed en brusende elv, hvor sivgræsset svaiet i vinden.
Gjætere, meislet i guld, kom ut og fulgte sin bøling,
fire paa rad, og med disse gik ni av de rappeste hunder.
Forrest i dyrenes flok hadde just to blodgriske løver
grepet en rautende okse og slæpte den bort. I sin dødsangst
brølte den høit, mens hunder og gjætere hidsig løp efter.
Løverne flænget dens hud og slukte den vældige okses
indvold og slurpet dens blod. Ved tilrop søkte forgjæves
gjæterne ivrig at hidse til kamp de fotrappe hunder.
Rædde for løverne vendte de om, naar det gjaldt om at bite.
Snart gik de paa, snart tok de tilbens under rasende gjøen.
Derefter hamret den armsterke smed og navngjetne mester
vidtstrakte beiter for snehvite lam i den yndige fjelddal.
Der var et fjøs og en indgjærdet kve og tækkede hytter.
Endelig hamret med kunst den armsterke mester en herlig
danseplads, make til den som fordum i storbyen Knosos
Daidalos ordnet saa smukt for den haarfagre mø Ariadne.
Kraftige gutter og blomstrende ungmøer, rike og fagre,
traadte den yndige dans og holdt hverandre ved haanden.