Denne siden er korrekturlest
han som vil dig saa vel og ynker din nød i det fjerne.
Skynd dig og rust paa hans bud akaiernes haarfagre sønner.
Nu kan du storme hin troernes by med de prægtige gater
endnu idag. De eviges slegt, som bor paa Olympen,
kives ei længer; ti Hera har rørt dem alle ved bønner.
Troernes skjæbne er viss; av Zevs er de viet til vanheld.
Gjem mine ord i dit sind.» Saa lød dens formaning, og hastig
svandt den paa hurtige vinger, og søvnen den søte forlot mig.
Vel, la os friste at ruste i hast akaiernes sønner.
Først skal jeg selv, som rimelig er, med fristende tale
gi dem det raad at fly til sit hjem paa de toftede skibe.
Bland saa I jer i flokken og tal dem til rette og stans dem.»
Saa han talte og satte sig ned. Da reiste sig blandt dem
Nestor, hin olding som hersket som drot i det sandige Pylos.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde og mælte:
«Venner, argeiernes drotter i kamp og formænd i raadet.
Dersom en drøm som denne var meldt av en anden akaier,
vilde vi visst ha kaldt det bedrag og negtet at tro ham.
Men naar han drømte det selv, den første blandt alle akaier,
da faar vi friste at ruste i hast akaiernes sønner.»
Saa han talte og hastet avsted som den første fra raadet.
Derefter reiste sig straks de scepterførende konger
følgende høvdingens raad; men krigerne strømmet til tinge.
Likesom bier fra hulen paa fjeld i myldrende sværme
svæver avsted, og stadig paany kommer andre tilsyne.
Tætte som druernes klaser paa kvist over sommerens blomster
flyver de om, snart hit, snart dit, i yrende vrimmel.
Saaledes stimlet i række og rad fra skibe og telte
talrike skarer langs havdypets strand og hastet til tinge.
Zevs' sendebud, rygtet, løp om gjennem mængden som ilden
gjennem det visnede græs og drev dem til hastig at samles.
Tinget var ei til at styre, og jorden gav gjenlyd, da mængden
satte sig ned under støiende larm. Med rungende stemme
søkte de ni herolder at stagge dem, saa de holdt inde
med sine skrik og hørte i ro paa de høibaarne konger.
Langt om længe kom mængden paa plads og stanset med skriket.
Endelig sat den i ro. Da reiste sig først Agamemnon.
Scepteret holdt han i haand, Hefaistos' straalende kunstverk.
Skynd dig og rust paa hans bud akaiernes haarfagre sønner.
Nu kan du storme hin troernes by med de prægtige gater
endnu idag. De eviges slegt, som bor paa Olympen,
kives ei længer; ti Hera har rørt dem alle ved bønner.
Troernes skjæbne er viss; av Zevs er de viet til vanheld.
Gjem mine ord i dit sind.» Saa lød dens formaning, og hastig
svandt den paa hurtige vinger, og søvnen den søte forlot mig.
Vel, la os friste at ruste i hast akaiernes sønner.
Først skal jeg selv, som rimelig er, med fristende tale
gi dem det raad at fly til sit hjem paa de toftede skibe.
Bland saa I jer i flokken og tal dem til rette og stans dem.»
Saa han talte og satte sig ned. Da reiste sig blandt dem
Nestor, hin olding som hersket som drot i det sandige Pylos.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde og mælte:
«Venner, argeiernes drotter i kamp og formænd i raadet.
Dersom en drøm som denne var meldt av en anden akaier,
vilde vi visst ha kaldt det bedrag og negtet at tro ham.
Men naar han drømte det selv, den første blandt alle akaier,
da faar vi friste at ruste i hast akaiernes sønner.»
Saa han talte og hastet avsted som den første fra raadet.
Derefter reiste sig straks de scepterførende konger
følgende høvdingens raad; men krigerne strømmet til tinge.
Likesom bier fra hulen paa fjeld i myldrende sværme
svæver avsted, og stadig paany kommer andre tilsyne.
Tætte som druernes klaser paa kvist over sommerens blomster
flyver de om, snart hit, snart dit, i yrende vrimmel.
Saaledes stimlet i række og rad fra skibe og telte
talrike skarer langs havdypets strand og hastet til tinge.
Zevs' sendebud, rygtet, løp om gjennem mængden som ilden
gjennem det visnede græs og drev dem til hastig at samles.
Tinget var ei til at styre, og jorden gav gjenlyd, da mængden
satte sig ned under støiende larm. Med rungende stemme
søkte de ni herolder at stagge dem, saa de holdt inde
med sine skrik og hørte i ro paa de høibaarne konger.
Langt om længe kom mængden paa plads og stanset med skriket.
Endelig sat den i ro. Da reiste sig først Agamemnon.
Scepteret holdt han i haand, Hefaistos' straalende kunstverk.
