Denne siden er korrekturlest
ANDEN SANG.
DRØMMEN. OPREGNING AV SKIBENE.
Samtlige guder og kjæmper paa stridsvogn hvilte i søvnen
natten til ende. Kun Zevs fik ei en blund paa sit øie,
men i sit sind var han plaget av tvil om hvordan han skulde
hædre Akillevs og fælde ved skibene mange akaier.
Bedst ham tyktes tilsidst det raad at sende som ilbud
straks en daarende drøm til Atrevs' søn Agamemnon.
Myndig, med vingede ord gav han drømmen sin vilje tilkjende:
«Skynd dig, daarende drøm, til akaiernes hurtige snekker.
Naar du er kommet til Atrevs' søn Agamemnon i teltet,
si ham da tydelig alt, som jeg gir dig i opdrag at melde.
Byd ham at ruste i hast akaiernes haarfagre sønner.
Nu kan han storme hin troernes by med de prægtige gater
endnu idag. De eviges slegt, som bor paa Olympen,
kives ei længer; ti Hera har rørt dem alle ved bønner.
Troernes skjæbne er viss; til vanheld og nød er de viet.»
Saa lød budet, og drømmen gik bort, da den hørte hans tale.
Ilende for den avsted og kom til akaiernes snekker.
Snart var den fremme hos Atrevs' søn Agamemnon og fandt ham
sovende trygt i sit telt. Han hvilte i kvægende slummer.
Frem til hans hoved den skred og tydelig lignet den Nestor,
Nelevs' søn, som hædredes mest av sin drot Agamemnon.
Lignende ham tok den himmelske drøm til orde og mælte:
«Sover du, søn av hin vognstyrer gjæv, den kampglade Atrevs?
Sove fra aften til gry, slikt sømmer sig ei for en høvding,
en som har stridsmænd at styre og mangt og meget at skjøtte.
natten til ende. Kun Zevs fik ei en blund paa sit øie,
men i sit sind var han plaget av tvil om hvordan han skulde
hædre Akillevs og fælde ved skibene mange akaier.
Bedst ham tyktes tilsidst det raad at sende som ilbud
straks en daarende drøm til Atrevs' søn Agamemnon.
Myndig, med vingede ord gav han drømmen sin vilje tilkjende:
«Skynd dig, daarende drøm, til akaiernes hurtige snekker.
Naar du er kommet til Atrevs' søn Agamemnon i teltet,
si ham da tydelig alt, som jeg gir dig i opdrag at melde.
Byd ham at ruste i hast akaiernes haarfagre sønner.
Nu kan han storme hin troernes by med de prægtige gater
endnu idag. De eviges slegt, som bor paa Olympen,
kives ei længer; ti Hera har rørt dem alle ved bønner.
Troernes skjæbne er viss; til vanheld og nød er de viet.»
Saa lød budet, og drømmen gik bort, da den hørte hans tale.
Ilende for den avsted og kom til akaiernes snekker.
Snart var den fremme hos Atrevs' søn Agamemnon og fandt ham
sovende trygt i sit telt. Han hvilte i kvægende slummer.
Frem til hans hoved den skred og tydelig lignet den Nestor,
Nelevs' søn, som hædredes mest av sin drot Agamemnon.
Lignende ham tok den himmelske drøm til orde og mælte:
«Sover du, søn av hin vognstyrer gjæv, den kampglade Atrevs?
Sove fra aften til gry, slikt sømmer sig ei for en høvding,
en som har stridsmænd at styre og mangt og meget at skjøtte.
