Denne siden er korrekturlest
sort og med diende lam, det herligste eie som findes.
Bydes til lag og til gilde som hædersgjest skulde lian altid.»
Saa han talte, og stille og tyst sat alle i kredsen.
Da tok den høimælte helt Diomedes til orde og mælte:
«Nestor, mig byder mit sind og det modige hjerte at drage
ind i troernes leir blandt fienden her i vor nærhet.
Var her nu ogsaa en anden som villig slog følge paa færden,
gav det jo større fortrøstning og tryggere tillid i faren.
Naar der er to som gaar til en dyst, saa kappes de begge,
en med den anden om det som er bedst; men er man den alene,
rækker hans tanke for kort, og hans kløkt kan lettelig klikke.»
Saa han talte, og mangen en helt vilde gjerne slaa følge.
Villig var krigsgudens svende de tvende Aianter til færden.
Villig var Nestors søn, og Meriones ønsket det ivrig.
Villig var Atrevs' søn, den mandige helt Menelaos.
Villig var ogsaa Odyssevs, den haardføre helt, til at gjeste
troernes leir; ti utæmmelig mod var gjemt i hans bringe.
Derpaa tok mændenes drot Agamemnon til orde og mælte:
«Tydevs' søn Diomedes, som er mig saa kjær i mit hjerte.
Vel, din følgesvend kan du jo nu faa valgt som du lyster,
den som er gjævest av alle du ser; ti mange er rede.
Nu maa du ikke la blygsel faa blændet dit blik, saa du vraker
den som er bedst og vælger av blu en ringere fælle,
bare fordi han er gjævest av byrd og større blandt konger.»
Saa han talte i angst for sin lyslette bror Menelaos.
Da tok atter den høimælte helt Diomedes til orde:
«Dersom I selv gir mig lov til frit at vælge min fælle,
hvorledes skulde jeg da kunne glemme den kjække Odyssevs,
han som i fare og nød har mod og manddom i brystet
mere end nogen og elskes saa høit av Pallas Atene?
Ja, dersom han vil gaa med, da kommer vi begge tilbake
selv gjennem luende ild; ti i kløkt er ingen hans like.»
Nu tok den haardføre helt Odyssevs til orde og mælte:
«Tydevs' søn, du kan spare dig her baade lovord og klander;
ti blandt argeierne taler du jo, som vet hvad jeg duger.
Kom la os gaa. Langt er det paa nat, og snart er det morgen.
Langt har stjernerne vandret, og endt har natten de tvende
dele av løpet; kun en av de tre har vi endnu tilbake».
Bydes til lag og til gilde som hædersgjest skulde lian altid.»
Saa han talte, og stille og tyst sat alle i kredsen.
Da tok den høimælte helt Diomedes til orde og mælte:
«Nestor, mig byder mit sind og det modige hjerte at drage
ind i troernes leir blandt fienden her i vor nærhet.
Var her nu ogsaa en anden som villig slog følge paa færden,
gav det jo større fortrøstning og tryggere tillid i faren.
Naar der er to som gaar til en dyst, saa kappes de begge,
en med den anden om det som er bedst; men er man den alene,
rækker hans tanke for kort, og hans kløkt kan lettelig klikke.»
Saa han talte, og mangen en helt vilde gjerne slaa følge.
Villig var krigsgudens svende de tvende Aianter til færden.
Villig var Nestors søn, og Meriones ønsket det ivrig.
Villig var Atrevs' søn, den mandige helt Menelaos.
Villig var ogsaa Odyssevs, den haardføre helt, til at gjeste
troernes leir; ti utæmmelig mod var gjemt i hans bringe.
Derpaa tok mændenes drot Agamemnon til orde og mælte:
«Tydevs' søn Diomedes, som er mig saa kjær i mit hjerte.
Vel, din følgesvend kan du jo nu faa valgt som du lyster,
den som er gjævest av alle du ser; ti mange er rede.
Nu maa du ikke la blygsel faa blændet dit blik, saa du vraker
den som er bedst og vælger av blu en ringere fælle,
bare fordi han er gjævest av byrd og større blandt konger.»
Saa han talte i angst for sin lyslette bror Menelaos.
Da tok atter den høimælte helt Diomedes til orde:
«Dersom I selv gir mig lov til frit at vælge min fælle,
hvorledes skulde jeg da kunne glemme den kjække Odyssevs,
han som i fare og nød har mod og manddom i brystet
mere end nogen og elskes saa høit av Pallas Atene?
Ja, dersom han vil gaa med, da kommer vi begge tilbake
selv gjennem luende ild; ti i kløkt er ingen hans like.»
Nu tok den haardføre helt Odyssevs til orde og mælte:
«Tydevs' søn, du kan spare dig her baade lovord og klander;
ti blandt argeierne taler du jo, som vet hvad jeg duger.
Kom la os gaa. Langt er det paa nat, og snart er det morgen.
Langt har stjernerne vandret, og endt har natten de tvende
dele av løpet; kun en av de tre har vi endnu tilbake».
