Denne siden er korrekturlest
sænket sig ei paa hans øine. Han frygtet at ondt skulde ramme
Argos' mænd som av venskap for ham var stevnet til Troja
vidt over storhavets bølgende vei til mandige kampe.
Ryggen, den kraftige, dækket han først med den flekkete panters
brokete skind og satte saa raskt paa sit hode den blanke
stridshjelm av kobber og grep med sin kraftige næve om lansen,
gik saa avsted for at vække sin bror, som hersket med vælde
over argeiernes mænd og blev æret av dem som en guddom.
Fandt han da drotten bak langskibets stavn ifærd med at aksle
rustningen blank, og hjertelig bød hans bror ham velkommen.
Først tok den høimælte helt Menelaos til orde og mælte:
«Elskede bror, hvi ruster du dig? Vil du sende som speider
nogen av vore til troernes leir? Jeg frygter at ingen
vaager at by sig frem til saa farlig en færd som at vandre
ene avsted i den fredfulde nat for at speide blandt hatske
fienders skare. Den mand maatte visselig være dumdristig.»
Straks tok den herlige drot Agamemnon til orde og svarte:
«Aa Menelaos, gudfostrede helt, nu kan vi dog begge
trænge et hjælpende raad som kan verne og frelse fra faren
Airgos' snekker og mænd; ti Zevs har ændret sin vilje.
Mere har Hektor end vi kunnet glæde hans hjerte ved ofre.
Ti jeg har aldrig faat spurt eller set at en kjæmpe alene
øvet saa meget av ondt paa en eneste dag som den sterke
Hektor, hin Alfaders yndling, har voldt akaiernes sønner,
skjønt han jo hverken er søn av en gud eller av en gudinde.
Ja, han har øvet en daad som jeg tror argeier vil mindes
længer end længe; slik ve har han voldt akaiernes sønner.
Skynd dig nu du til Aias' skib og Idomenevs' snekker.
Kald paa dem begge! Jeg selv skal gaa for at vække den gjæve
Nestor og be ham staa op fra sin seng, om han kanske vil ile
hen med et manende bud til vakternes kraftige skare.
Ham vil de adlyde helst; ti hans søn er fører for vakten,
han og Meriones, drotten Idómenevs' trofaste væbner.
Særlig paa dem har vi lagt det hverv at svare for vakten.»
Nu tok den høimælte helt Menelaos til orde og svarte:
«Hvorledes tyder jeg bedst dine ord og det bud som du gav mig?
Skal jeg da vente hos dem, til du kommer der selv, eller kanske
ile avsted for at hente dig ind, naar budet er bragt dem?»
Argos' mænd som av venskap for ham var stevnet til Troja
vidt over storhavets bølgende vei til mandige kampe.
Ryggen, den kraftige, dækket han først med den flekkete panters
brokete skind og satte saa raskt paa sit hode den blanke
stridshjelm av kobber og grep med sin kraftige næve om lansen,
gik saa avsted for at vække sin bror, som hersket med vælde
over argeiernes mænd og blev æret av dem som en guddom.
Fandt han da drotten bak langskibets stavn ifærd med at aksle
rustningen blank, og hjertelig bød hans bror ham velkommen.
Først tok den høimælte helt Menelaos til orde og mælte:
«Elskede bror, hvi ruster du dig? Vil du sende som speider
nogen av vore til troernes leir? Jeg frygter at ingen
vaager at by sig frem til saa farlig en færd som at vandre
ene avsted i den fredfulde nat for at speide blandt hatske
fienders skare. Den mand maatte visselig være dumdristig.»
Straks tok den herlige drot Agamemnon til orde og svarte:
«Aa Menelaos, gudfostrede helt, nu kan vi dog begge
trænge et hjælpende raad som kan verne og frelse fra faren
Airgos' snekker og mænd; ti Zevs har ændret sin vilje.
Mere har Hektor end vi kunnet glæde hans hjerte ved ofre.
Ti jeg har aldrig faat spurt eller set at en kjæmpe alene
øvet saa meget av ondt paa en eneste dag som den sterke
Hektor, hin Alfaders yndling, har voldt akaiernes sønner,
skjønt han jo hverken er søn av en gud eller av en gudinde.
Ja, han har øvet en daad som jeg tror argeier vil mindes
længer end længe; slik ve har han voldt akaiernes sønner.
Skynd dig nu du til Aias' skib og Idomenevs' snekker.
Kald paa dem begge! Jeg selv skal gaa for at vække den gjæve
Nestor og be ham staa op fra sin seng, om han kanske vil ile
hen med et manende bud til vakternes kraftige skare.
Ham vil de adlyde helst; ti hans søn er fører for vakten,
han og Meriones, drotten Idómenevs' trofaste væbner.
Særlig paa dem har vi lagt det hverv at svare for vakten.»
Nu tok den høimælte helt Menelaos til orde og svarte:
«Hvorledes tyder jeg bedst dine ord og det bud som du gav mig?
Skal jeg da vente hos dem, til du kommer der selv, eller kanske
ile avsted for at hente dig ind, naar budet er bragt dem?»
