Denne siden er korrekturlest
en som klart kunde tolke Apollons forfærdende vrede
og kunde si om vi svek vort ord eller glemte et offer.
Kanske han rørt ved fettdamp av lam og av lytefri gjeter
tok hvad vi gav ham til soning og sparte os naadig for døden.»
Saa han talte og satte sig ned. Da reiste sig Kalkas,
Testors ærværdige søn, den ypperste tolker av varsler.
Alt stod klart for hans blik, baade nutid og fortid og fremtid.
Frem til Ilios hadde han ført akaiernes skibe
trygt ved sin sandsigerkunst, som han fik af Foibos Apollon.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde og mælte:
«Kjække Akillevs, du ber mig, du Alfaders yndling, at tolke
hvorfor Apollon er vred, den fjerntfra rammende hersker.
Ja, jeg skal si det. Gi agt paa mit ord; men først maa du sverge
dyrt at du trofast skal være mit vern i ord og i gjerning;
ti jeg maa tro at jeg nu vil vække hans vrede som hersker
vældig blandt Argos' mænd, hin drot hvem akaierne lyder.
Uraad er det for den som er svak, at trodse en konge;
ti om han end biter i sig idag og dølger sin vrede,
ulmer dog nagende hat i hans bryst, og sent eller tidlig
tar han sin hevn. Saa tal da og si om du lover mig tryghet.»
Straks tok Akillevs, den fotrappe helt, til orde og svarte:
«Nævn kun trøstig den tydning du vet av guddommens vilje;
ti ved Apollon, hin yndling av Zevs, den gud som du, Kalkas,
ærer i bøn, naar du tolker danaerne gudernes varsler,
aldrig saalænge mit øie kan se, og jeg lever og aander,
skal nogen voldsmand faa røre dig her ved de stavnkrumme snekker,
ingen av alle danaer, nei, ikke engang Agamemnon,
drotten som bryster sig nu som den første av alle akaier.»
Nu fik den værdige sandsiger mod og talte iblandt dem:
«Ikke for løftebrud vredes han nu eller savner et offer;
men det er presten det gjælder, den prest Agamemnon har haanet.
Ei gav han datteren fri, men vraket de tilbudte gaver.
Derfor har fjernskytten plager os sendt, og fler vil han sende.
Ei vil han fri danaernes folk for den herjende farsott,
førend vi sender den kjærlige far hans blaaøide datter
vederlagsfrit og uten en bot og fører til Kryse
hellige ofre; men kanske vi da kunde mildne hans vrede.»
Saa han talte og satte sig ned. Da reiste sig blandt dem
og kunde si om vi svek vort ord eller glemte et offer.
Kanske han rørt ved fettdamp av lam og av lytefri gjeter
tok hvad vi gav ham til soning og sparte os naadig for døden.»
Saa han talte og satte sig ned. Da reiste sig Kalkas,
Testors ærværdige søn, den ypperste tolker av varsler.
Alt stod klart for hans blik, baade nutid og fortid og fremtid.
Frem til Ilios hadde han ført akaiernes skibe
trygt ved sin sandsigerkunst, som han fik af Foibos Apollon.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde og mælte:
«Kjække Akillevs, du ber mig, du Alfaders yndling, at tolke
hvorfor Apollon er vred, den fjerntfra rammende hersker.
Ja, jeg skal si det. Gi agt paa mit ord; men først maa du sverge
dyrt at du trofast skal være mit vern i ord og i gjerning;
ti jeg maa tro at jeg nu vil vække hans vrede som hersker
vældig blandt Argos' mænd, hin drot hvem akaierne lyder.
Uraad er det for den som er svak, at trodse en konge;
ti om han end biter i sig idag og dølger sin vrede,
ulmer dog nagende hat i hans bryst, og sent eller tidlig
tar han sin hevn. Saa tal da og si om du lover mig tryghet.»
Straks tok Akillevs, den fotrappe helt, til orde og svarte:
«Nævn kun trøstig den tydning du vet av guddommens vilje;
ti ved Apollon, hin yndling av Zevs, den gud som du, Kalkas,
ærer i bøn, naar du tolker danaerne gudernes varsler,
aldrig saalænge mit øie kan se, og jeg lever og aander,
skal nogen voldsmand faa røre dig her ved de stavnkrumme snekker,
ingen av alle danaer, nei, ikke engang Agamemnon,
drotten som bryster sig nu som den første av alle akaier.»
Nu fik den værdige sandsiger mod og talte iblandt dem:
«Ikke for løftebrud vredes han nu eller savner et offer;
men det er presten det gjælder, den prest Agamemnon har haanet.
Ei gav han datteren fri, men vraket de tilbudte gaver.
Derfor har fjernskytten plager os sendt, og fler vil han sende.
Ei vil han fri danaernes folk for den herjende farsott,
førend vi sender den kjærlige far hans blaaøide datter
vederlagsfrit og uten en bot og fører til Kryse
hellige ofre; men kanske vi da kunde mildne hans vrede.»
Saa han talte og satte sig ned. Da reiste sig blandt dem
