Hopp til innhold

Side:Iliaden.djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
SJETTE SANG.
MØTET MELLEM HEKTOR OG ANDROMAKE.
Guderne svandt fra akaiernes strid med troernes helter.
Kampene raste dog vildt over slagmarken frem og tilbake,
medens de møtte hverandre i strid med de malmhvasse lanser
midt mellem Simoeis' strøm og Ksantos' hvirvlende vande.
Først brøt Aias, akaiernes vern, hin Telamons ætling,
vei gjennem troernes hær, og vennerne bragte han redning;
ti han fik fældet en helt som var trakernes ypperste høvding,
Akamos, vældig og sterk, en søn av den gjæve Evsoros.
Først fik han ram paa hans hjelm med den flagrende hestehaars hjelmbusk
like i skjærmen. I panden han traf, og tvers gjennem benet
boret sig kobberets odd, og dødsmørket slørte hans øine.
Derefter fældte den høimælte helt Diomedes den kjække
Aksylos, Tevtras' søn, hvis hjem var det skjønne Arisbe.
Rik var manden paa kostelig gods og av mennesker elsket;
ti i sit hus ved den alfare vei var han gjestmild mot alle.
Dog der var ingen av disse som stillet sig frem for at verne
helten mot jammerfuld død. Diomedes fik fældet dem begge,
baade ham selv og hans væbner Kalesios, svenden som styrte
hestenes vælige spand. Nu styrtet de begge til jorden.
Men for Evryalos' spyd Ofeltios segnet og Dresos.
Derefter vog han Aisépos og Pedasos, brødre som nymfen
Abarbarea tilforn den gjæve Bukolion fødte.
Helten Bukolion selv var Laomedons søn, og den ældste
var han av høvdingens barn, men hans mor hadde født ham i dølgsmaal.