Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/494

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Borkman

(synker bagover mod lænet). Det var en ishånd, som greb mig i hjertet.

Ella Rentheim

John! Fornam du ishånden nu!

Borkman

(mumler). Nej. – Ingen ishånd. – En malmhånd var det. (han glider helt ned på bænken.)

Ella Rentheim

(river kåben af sig og dækker over ham). Bliv rolig liggende, der du ligger! Jeg skal gå og hente hjælp til dig. (hun gør et par skridt mod højre; så standser hun, går tilbage og føler længe på hans puls og hans ansigt.)

Ella Rentheim

(sagte og fast). Nej. Bedst så, John Borkman. Bedst så for dig. (hun breder kåben tættere om ham og sætter sig ned i sneen foran bænken.)

(Kort stilhed.)

(Fru Borkman, hyllet i overtøj, kommer gennem skogen til højre. Foran hende stuepigen med en tændt lygte.)

Stuepigen

(lyser i sneen). Jo, jo, frue. Her har vi sporene efter dem –

Fru Borkman

(ser spejdende om sig). Ja, her er de! Der borte sidder de på bænken. (råber.) Ella!

Ella Rentheim

(