Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/491

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Borkman

Ja vi to, vi hører jo også sammen, vi, Ella. (går videre) Kom så!

(De er efterhånden nået ind i småskogen til venstre. Denne skjuler dem lidt efter lidt, så de ikke mere ses. Huset og gårdspladsen tabes af sigte. Landskabet, med lier og højdedrag, forandrer sig stadig langsomt og bliver vildere og vildere.)

Ella Rentheims stemme

(høres inde i skogen til højre). Hvor er det, vi går, John? Jeg kender mig ikke igen her.

Borkmans stemme

(højere oppe). Hold dig bare i snesporene efter mig!

Ella Rentheims stemme

Men hvorfor behøver vi at stige så højt da?

Borkmans stemme

(nærmere). Vi må opad den krogede stien.

Ella Rentheim

(fremdeles skjult). Å, men jeg årker snart ikke mer.

Borkman

(i skogkanten til højre). Kom, kom! Nu er vi ikke langt fra udsigten. Der stod en bænk før i tiden –

Ella Rentheim

(kommer tilsyne mellem træerne). Mindes du den?