Denne siden er ikke korrekturlest
- Borkman
(står en stund stille og ser hen for sig). Farvel, Vilhelm! Det er ikke første gang i livet, at du er ble't overkørt, gamle ven.
- Ella Rentheim
(ser i undertrykt angst på ham). Du er så bleg, så bleg, John –
- Borkman
Det kommer af fængselsluften deroppe.
- Ella Rentheim
Jeg har aldrig før set dig slig.
- Borkman
Nej, for du har vel aldrig set en udbrudt straffange før heller.
- Ella Rentheim
Å, kom nu bare og gå ind med mig, John!
- Borkman
Lad være med de lokketoner. Jeg har jo sagt dig –
- Ella Rentheim
Men når jeg nu be'r dig så indstændig? For din egen skyld – (Stuepigen kommer halvt ud på trappen.)
- Stuepigen
Om forladelse; fruen har sagt, at jeg skal stænge gadedøren nu.
- Borkman
(sagte til Ella). Hør bare; nu vil de stænge mig inde igen!
