Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/483

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

jeg på. Uden videre. For jeg vil og jeg må se Frida, før hun rejser. Godnat, godnat! (han vil gå.)

Borkman

Hør her, min stakkers Vilhelm, – du kan spare dig det tunge vejstykke.

Foldal

Å, du tænker på den foden –

Borkman

Ja, og så slipper du ikke ind hos fru Wiltons alligevel.

Foldal

Jo såmænd gør jeg så. Jeg bli'r ved at ringe og kime på klokken, til der kommer nogen og lukker op. For Frida må jeg og skal jeg se.

Ella Rentheim

Deres datter er alt rejst, herr Foldal.

Foldal

(står som slagen). Er Frida alt rejst! Véd De det visst? Hvem har De det fra?

Borkman

Vi har det fra hendes vordende lærer.

Foldal

Så? Og hvem er han da?

Borkman

Det er en student Erhart Borkman.