Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/426

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

af alle disse aktiebreve og obligationer – eller hvad det var for noget, – hvad tror du, jeg bryr mig om det! Havde jeg fåt lov at stå dig nær, da alt styrted sammen over dig –

Borkman

(spændt). Hvad da, Ella?

Ella Rentheim

Tro mig, jeg skulde båret det så gladelig med dig. Skammen, ødelæggelsen, – alt, alt skulde jeg ha' hjulpet dig at bære –

Borkman

Havde du villet det? Kunnet det?

Ella Rentheim

Både villet og kunnet det. For dengang kendte jeg jo ikke din store, forfærdelige forbrydelse –

Borkman

Hvilken! Hvad sigter du til?

Ella Rentheim

Jeg sigter til den forbrydelse, som der ingen tilgivelse er for.

Borkman

(stirrer på hende). Du må være fra dig selv.

Ella Rentheim

(træder nærmere). Du er en morder! Du har begået den store dødssynd!

Borkman

(viger henover mod pianoet). Raser du, Ella!