Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/423

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ha' noget at falde tilbage på – om det skulde gå galt?

Ella Rentheim

Å nej, du, – det tænkte du visst ikke på i de dage.

Borkman

Aldrig! Jeg var så uryggelig sikker på sejren.

Ella Rentheim

Ja, men hvorfor så alligevel –?

Borkman

(trækker på skuldrene). Herregud, Ella, – det er ikke så godt at huske bevæggrunde, som er en snes år gamle. Jeg husker bare, at når jeg gik der ensom og tumled i stilhed med alle de store foretagender, som skulde sættes i værk, så syntes jeg, at jeg var tilmode ligesom jeg kunde tænke mig en luftskipper. Gik der i de søvnløse nætter og fyldte en kæmpeballon og skulde til at sejle udover et usikkert, farefuldt verdenshav.

Ella Rentheim

(smiler). Du, som aldrig tvilte på sejren?

Borkman

(utålmodig). Menneskene er slig, Ella. De både tviler og de tror på den samme ting. (hen for sig.) Og derfor var det vel, at jeg ikke vilde ha' dig og dit med mig i ballonen.

Ella Rentheim

(i spænding). Hvorfor, spør' jeg! Sig, hvorfor!