Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/375

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Fru Borkman

Alt sammen er jo dit. Den stol, jeg sidder på, er din. Den seng, jeg ligger og vælter mig søvnløs i, den tilhører dig. Den mad vi spiser, den får vi gennem dig.

Ella Rentheim

Kan ikke ordnes på anden vis, det. Borkman kan ikke ha' egen ejendom. For der vilde straks komme nogen og ta' det fra ham.

Fru Borkman

Jeg véd det nok. Vi får finde os i at leve på din nåde og barmhjertighed.

Ella Rentheim

(koldt). Jeg kan ikke hindre dig i at se det fra den side, Gunhild.

Fru Borkman.

Nej, det kan du ikke. – Når vil du, vi skal flytte ud?

Ella Rentheim

(ser på hende). Flytte ud?

Fru Borkman

(i ophidselse). Ja, du bilder dig da vel aldrig ind, at jeg vil bli' boende her under tag med dig! – Nej, så heller i fattighuset eller ud på landevejen!

Ella Rentheim

Godt. Så giv mig Erhart med –

Fru Borkman

Erhart! Min egen søn! Mit barn!