- Ella Rentheim
Det er bare noget, som du går og drømmer om. For havde du ikke det at klynge dig fast til, så synes du vel, at du måtte rent fortvile.
- Fru Borkman.
Ja, da måtte jeg rigtignok fortvile. (hæftig.) Og det er kanske det, du helst så, du, Ella!
- Ella Rentheim.
(med løftet hode). Ja, jeg så det helst – ifald du ikke kan fri dig på anden måde, end at det skal gå ud over Erhart.
- Fru Borkman
(truende). Du vil træde imellem os! Mellem mor og søn! Du!
- Ella Rentheim
Jeg vil fri ham ud af din magt, – din vold, – dit herredømme.
- Fru Borkman
(triumferende). Det kan du ikke mere! Du havde ham i dine garn – lige til hans femtende år. Men nu har jeg vundet ham igen, ser du!
- Ella Rentheim
Så vil jeg vinde ham igen fra dig! (hæst; halvt hviskende.) Vi to, vi har kæmpet på liv og død om et menneske før, vi, Gunhild!
- Fru Borkman
(ser hoverende på hende). Ja, og jeg vandt sejr.
