Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/367

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Ella Rentheim

I sin dom om mennesker, mener du?

Fru Borkman

Ja, mest om mennesker. Erhart har hun nu formelig studeret. Sådan rigtig tilbunds, – ind i sjælen. Og derfor så forguder hun ham da også, – som rimeligt er.

Ella Rentheim

(lidt lurende). Så kender hun kanske Erhart endnu nøjere, end hun kender dig?

Fru Borkman

Ja, Erhart traf hende som oftest inde i byen. Før hun flytted her ud.

Ella Rentheim

(uoverlagt). Og så flytted hun fra byen alligevel?

Fru Borkman

(studser og ser hvasst på hende). Alligevel! Hvad mener du med det?

Ella Rentheim

(undvigende). Nå, Herregud, – mener –?

Fru Borkman

Du sa' det på en så underlig måde. Der var noget, du mente med det, Ella!

Ella Rentheim

(ser hende fast i øjnene). Ja, det var det også, Gunhild. Der var virkelig noget, jeg mente med det.