Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/360

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Fru Borkman

(nikker). Sandt er det. Og kan aldrig bli' anderledes.

Ella Rentheim

(ser på hende). Dette må da være et forfærdeligt liv, Gunhild.

Fru Borkman

Mere end forfærdeligt, du. Snart ikke til at holde ud længer.

Ella Rentheim

Det kan jeg så godt forstå.

Fru Borkman

Stadig at høre hans skridt deroppe. Lige fra den tidlige morgen til langt på nat. – Og så lydt, som her er hernede!

Ella Rentheim

Ja, det er svært, så lydt her er.

Fru Borkman

Mangen gang kommer det mig for, at jeg har en syg ulv gående i bur deroppe på salen. Lige ret over hodet på mig. (lytter og hvisker.) Hør bare, du! Hør! Frem og tilbage, – frem og tilbage går ulven.

Ella Rentheim

(varsomt). Kunde det ikke bli' anderledes, Gunhild?

Fru Borkman

(afvisende). Han har aldrig gjort noget skridt til det.