Denne siden er korrekturlest
Så ramled det sammen; cirkus og slot.
templer, kolonners skov,
buer, arkader, alt trampedes småt
under bøffelens skoede hov.
Så hyggedes nyt på det gamles grund.
og luften var ren til en tid.
Nu varsler det mod foryngelsens stund;
nu stiger der pest fra den svampede hund,
og vifter, snart hid snart did.
Men er det i råddenskabs sumpe vi går.
jeg råber ej ak og ve
over hver en brammende giftblomst, som står
i fylde på tidens træ.
Lad ormen kun hule. Før skallen er tom,
før brister ej væg og tag.
Og lad kun „systemet“ få vrængt sig om;
des-før kommer hævnen og holder dom
på tids-løgnens yderste dag!
