Side:Ibsen Samlede Værker IV.djvu/342

Han slog sig gjennem de væbnede mænd
og sprang over æsingen ud —
han dukked og svømmed og dukked igjen;
men jollen kom los; hvor han vendte sig hen
klang sabler og rifleskud.

De fisked ham op, han førtes ombord,
korvetten gav sejerssalut;
agter på hytten, stolt og stor,
stod chefen, en attenårs gut.
Hans første batallie gjaldt Terjes båd,
thi knejste han nu så kæk;
men Terje vidste ej længere råd, —
den stærke mand lå med bøn og gråd
iknæ på korvettens dæk.

Han købte med tårer, de solgte ham smil,
de ågred med spot for bøn.
Det kuled fra øster, tilhavs med il
stod Englands sejrende søn.
Da taug Terje Vigen; nu var det gjort,
nu tog han sin sorg for sig selv.
Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort
et noget var ligesom vejret bort
fra hans pandes skyede hvælv.