Denne siden er korrekturlest
Folkets gård og kongens gård
over mod hinanden højne!
Frit som grander to de står,
ser hinanden ind i øjne.
Der går lyn af ånd og ild
ud fra dette øjenspil; —
Sverres, Hakons, Oskars skygger
stilt men stødt i dagen bygger.
Minders hærvagt, sejersstærk,
vogt og værg om folkets virke;
skærm udover alt dets værk
i vort unge samfunds kirke!
Lad så murens sten forgå! —
dådens støtte dog skal stå,
løfte land og mægtigt bære
folket op mod lys og ære.