Denne siden er korrekturlest
Kristiania, 1859.
Da det til agters gik for Nordens guder,
da Balder fældet var og Odin sad
som sløvet bedstefar på Lidskjalfs puder
iblandt de blundende einherjers rad, —
mens selve Tor lar stå det fyldte fad,
og Brage døsig over harpen luder, —
da spade Vala: „Snart står verden tom!“
Nu rejser Wiehe; — nu spår H. Ø. Blom.
Du er den Vala, som profetisk lyner,
imens for folket du poetisk spår;
du melder metrisk om de sikre „syner“,
som foran råheds-sildestimen går;
af svartalf-flokken, som ved grænsen står.
du skimter alt et glimt af horn og tryner; —
men hvad du så, på vingehesten flyvende,
blev trykt i „Morgenbladet“ for den 7de.
