Denne siden er korrekturlest
Templet så I med de brustne buer
i det høje kor;
endnu, grå som gubben, vidt det skuer,
mæler mindets ord:
engang kvad derinde Svenskens sanger
kækt om sejr og blod;
og ved Olafs-skrinets alterfod
bandt den djærve svenske mand sin ganger.
Landet så I med de trange dale,
I så bræen hvid;
også den kan med om mindet tale
fra vor ufreds-tid:
templets sprængte mur kan pragt ej dække,
knust er Olafs skrin;
men deroppe, under viddens lin,
sover stilt en hær i rad og række.
