Denne siden er korrekturlest
Jeg gemmer mig under fligen
af mørkets skræmsels-slør;
da ruster sig al min higen
så ørnedjerv som før.
Da trodser jeg hav og flammer;
jeg sejler som falk i sky,
jeg glemmer angst og jammer —
til næste morgengry.
Men fattes mig nattens foerværk,
jeg véd ej mit arme råd; —
ja, øver jeg engang et storværk,
så blir det en mørkets dåd.
