Denne siden er godkjent
Ederfuglen i Norge bor;
der holder han til ved den blygrå fjord.
Han plukker af brystet de bløde dun,
og bygger sig rede både varm og lun.
Men fjordens fisker har stålsat hug;
han plyndrer redet til sidste fnug.
Er fiskeren grum, så er fuglen varm;
han ribber igen sin egen barm.
Og plyndres han atter, så klæder han dog
sit rede påny i en velgemt krog.
Men røves hans tredje, hans sidste skat, —
da spiler han vinger en forårs-nat.
Da kløver han skodden med blodigt bryst; —
mod syd, mod syd til en solskins-kyst!
