Denne siden er korrekturlest
„Min Gud, jeg kan ej Deres smag forstå,
véd ej, hvor De har Deres øjne!
Hun er ingen skønhed, og regnes må
så halvvejs til de forfløjne.“ —
Ja, vistnok det mere stemmende var
med tonen i dagens dramer,
ifald jeg mig kåred et exemplar
iblandt de normale damer.
De pranger, som vinterens blomsterflor.
så sirligt i vinduskarmen;
som potteplanter i lunken jord
de grønnes ved kakkelovns-varmen.
Og regelmæssigt hver blomstergren
forynges efter sin dvale; —
ja, var jeg fornuftig, jeg kåred mig en
imellem de mange normale.
