6
af en moderne kunstner, og paa Væggen hang gamle, mørke målerier af Dahl og Fearnley og lod, som om de ikke saa et vævet teppe i lysende tarver og barokt mønster mellem vinduerne.
Men trods denne underlige tingenes blanding gjorde stuen et hyggeligt indtryk, var stor og rummelig, havde tre fag vinduer paa en væg og to paa en anden og sagde velkommen, sæt Dem ned, til gjester, der tren ind. Og det gjorde der ofte, thi stuen og huset var sorenskriver Stenersens og havde været hans fars før ham, og gjestfrihed var dets tradition.
Fru Anna Brun Stenersen var ikke af dem, der tog livet med nyn og sang, men idag nynnede hun. Hun mindedes ikke at have følt sig saa glad paa tid og aar, en stille forventnings fryd fyldte hende, og hun trak imellem pusten dybt, saa glad hun var! Det var første gang, Ragna havde været borte i maanedsvis, og nu kom hun hjem omsider. Ragna, lyspunktet, solstreifet i dette lange, glædesløse egteskabet, Ragna, som havde givet livet mening for hende og hjulpet hende over saa mangen strid med sit lyse smil og sin sikre tro. Hun lagde
