Denne siden er korrekturlest
Fra hver krog i hendes værelse raabte det velkommen til hende, da hun stod midt paa gulvet og saa sig om. Hun havde havt lyst til at styrte ovenpaa med det samme, men hun vidste, far forlangte at spise til aftens præcis kl. 7, og saa havde hun mod staaet, havde spist og fortalt og sagt godnat kl. 9, da far tog aviserne. Hun havde formelig længtes efter det lille værelset sit, det kjendte hende bedre end alle mennesker, det gjemte mange taarer og mange smil og mange glemte tanker. For et øieblik gled det bort for hende, som ikke havde været ude af hendes sind, siden hun reiste fra Kristiania. Lampeskjæret faldt varmende over hendes seng, hendes sykurv, bordet og alle de smaa ting, som giver et
