Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/386

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

der ogsaa skal oprettes Compagnier i nogle Len søndenfjelds, hvor der nu ingen udskrevne Knegte findes.

Reichweins Svar er dateret. Christiania 24. Marts 1657 og tilraader at accordere med de „reformerede“ Capitainer (d. e. dem, der ved sidste Reduction bleve aftakkede?) samt at give Compagnier til de fleste Lieutenanter, blandt hvilke der er nogle, som have Midler, og derpaa lade dem drage ud paa forskjellige Steder, hvor hver er bedst kjendt: til Holland, Brabant, Embden, Groeningen, Hamborg, Lübeck, Rostock, Danzig, og lade hver antage Underofficierer til 2 Compagnier; Majorer og Oberstlieutenanter bliver der vel Raad til. Om Capitainer skulle søges hvervede, maa ogsaa en høiere Officier udsendes, forsynet med Blanketter til Capitulationer. Derpaa nævner han nogle Officierer af sit Regiment, som han anser skikkede til Befordring. – Samme Dag faar R. fra Agershus Paalæg af Iver Krabbe, der er udnævnt til Generalmajor, om at underrette ham om hans Regiments Tilstand og Bevæbning samt mulige Mangler derved. – Oberst R.s Erklæring er dateret Christiania den følgende Dag (25. Marts) og forklarer, at Geværerne ere de Musqvetter, der anvendtes under Krigen 1644–45 og siden bleve reparerede, hvorefter de have været brugte i 10 Aar til Exercitie, saa de nu ikke ere at forlade sig paa og desuden af forskjellige Calibres; kunde man faa Halvdelen fra nyt, fik man udvælge de bedste af de gamle, der vare af samme Calibre. Da han i sin Tid protesterede mod denne Forskjellighed, blev der svaret at man kunde hjælpe sig dermed i Fredstid til Exercitie, men da der nu bliver Alvor, maa det remederes. Dernæst gjøres Rede for, hvad der tiltrænges af anden Slags Armatur samt Trommer og Faner, hvorhos nogen Øvelse i Skarpskydning tilraades. – 31. Marts fra Agershus paa-