Thoten[1], i hvilken Stilling han nævnes 1471 og 1475, og hvorfra han da er gaaet til Bispedømmet i Stavanger.
Som Biskop møde vi ham første Gang i August 1481 ved et Rigsraadsmøde i Bergen. Om hans Valg, Indvielse o. s. v. vides Intet. I den nærmest følgende Tid er han en jevnlig Deeltager i Rigsraadets Forhandlinger efter Christiern I’s Død og ledsagede endog Erkebiskop Gaute ved Baahuus Slots Beleiring. 1507 var han i Bergen samtidig med Christiern II, der i dette Aar ogsaa skal (idetmindste efter en local Tradition)[2] have aflagt et Besøg i Stavanger. Eilif døde rimeligviis inden Udgangen af 1512.
Et Testamente[3], om hvilket Diplomatariets Udgivere have formodet, at det var Biskop Eilifs, er ham uden al Tvivl ganske uvedkommende. Derimod skjænkede han 1512, 15 Juli, (maaskee paa sit Yderste) sin uægte Søn og dennes Hustru og ægte Arvinger det ham selv ved Arv tilfaldne Evje Gods i Rygge i Borgesyssel (paa en Gaard nær, hvis Landskyld skulde anvendes til Dækning af 300 danske Mark, som Sønnen havde faaet af Stavanger Domkirke)[4]. Denne Gave voldte imidlertid Trætte med Anna (Ottesdatter Kane), Enke efter Biskoppens Broder Amund Jonssøn; ved Kongens Dom i 1514 fik hver af Parterne Halvparten af Godset.
Denne Søn Jon Eilifssøn fik en ulykkelig Skjebne
- ↑ D. N. I. No. 895. 911. I det bekjendte Billedgallerie i Østre Thotens Kirke med korte biographiske Oplysninger savnes Eilif, hvorimod der er anført, at en Mag. Andorn Jensen, der vist aldrig har existeret, blev Biskop i Stavanger. See mine Bemærkninger herom i Norsk hist. Tidsskr. 3 R. I. 320.
- ↑ Norske Magasin III, 202, Erindringer af Henrik Krøyers Liv, Kbhvn. 1873, 205.
- ↑ D. N. VI. No. 649.
- ↑ D. N. I No. 1035.
