Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

stede i Rom[1]. Forøvrigt at udrede, hvem af de to der menes i forskjellige Diplomer, er vanskeligt. Men i Juni 1449 er den ene af de to Sigurder bleven Erkepræst i Oslo og Rigsraad. I sidste Egenskab deeltager han i de vigtige Forhandlinger om Christiern I’s Antagelse til Konge, er 1450 med ved Kroningen i Nidaros og 1451 som Rigsraad tilstede i Kjøbenhavn[2].

Sigurds Regjering som Biskop har ikke efterladt synderlige Spor i levnede Vidnesbyrd. I hans Tid indtraf den berygtede Begivenhed i Bergen 1455, da Biskop Thorleif, Hr. Olaf Nilssøn og saa mange andre bleve dræbte af Hanseaterne. Da Hr. Olaf var Herre til Tolga, berørte disse Hændelser ogsaa Stavanger Stift. Hr. Olaf og hans Frue havde deponeret sine Klenodier i Stavanger Domkirke, men Tydskerne kom, trængte ind i Kirken og satte sig voldelig i Besiddelse af Skatten og hjemsøgte derpaa Tolga[3].

I 1458 deeltog Biskoppen i det store Rigsmøde for alle tre Riger i Skara, hvor Christiern I anerkjendte den gamle Composition af 1277 mellem Kongemagten og Kirken.

Sigurd døde sandsynligviis 1462.

Efter Sigurd kommer Alf Thorgardssøn, bevisligt en Broder af Biskop Gunnar Thorgardssøn af Hamar († 1473), muligens ogsaa af Kanniken sammesteds Bjørn Thorgardssøn. En Thorgard Alfssøn forekommer i Aarene 1394–1419[4] dels som Eiendomsbesidder i Borgessysel og dels som Raadmand i Tønsberg. Min Formodning om,

  1. Storm, Afgifter o. s. v., S. 36. Denne Sigurd fik ved den Leilighed af Paven nogle ved Auduns Udnævnelse til Biskop ledig blevne Præbender. (Utrykt Pavebrev).
  2. D. N. III No. 805, 806, 808. VIII No. 342. III No. 815.
  3. Se mit Skrift Christiern I’s norske Historie S. 122 f.
  4. Forskjellige Breve i D. N. II. III. IV og XI.