havde Valgret til de islandske Bispestole, under sædvanlige Forholde skulde have faldt paa at vælge en Kannik fra Stavanger[1].
Den mærkeligste Begivenhed i hans Regjeringstid er, at Stiftet i hans sidste Dage blev hjemsøgt af den store Mandedød. I en af de islandske Annaler finde vi herom følgende interessante Efterretning: „I en kort Tid ryddedes syv Kirkesogne paa Agder. Biskoppen af Stavanger sendte did mange Prester, Diaconer og Svende, og døde de alle“[2]. Ogsaa Guttorm selv blev (som de øvrige norske Biskopper paa Salomon af Oslo nær) et Offer for Pesten. Hans Dødsdag var 7 Januar 1350[3].
Efter Guttorms Død er der vistnok paa Grund af Mandedøden indtraadt en Opløsningstilstand, og inden Capitlet har den skrækkelige Pest sikkert krævet sine
- ↑ Denne Orm, der kom til Hole, siges i Finn. Joh. Hist. eecl. Isl. II 196 at have været e societate monachorum Stavangriensium, hvorved maatte tænkes paa Utstein, hvis Beboere dog ikke vare monachi, men regulære Kanniker. Men Angivelsen er tydeligvis urigtig, da Orm oftere nævnes som (seculær) Kannik i Stavanger.
- ↑ Annalerne, Storms Udg. 354.
- ↑ Storms Monumenta hist. Norv. LXII. Man kan dog af den Omstændighed, at hans Død er noteret i en Hamarsk Lovcodex neppe med Udg. slutte, at denne Codex (cfr. Norges gl. Love IV 732) senere har været i Stavanger, thi Biskop Guttorm hørte hjemme paa Hamar og havde stedse vedligeholdt Forbindelsen med dette Bispesæde.
