Rigsforsamlingen anmodede P. C. fremdeles at vedblive den executive Magts Bestyrelse, indtil Rigsforsamlingen havde taget sine Beslutninger, han erklærede det hidtil skedte vel som gavnligt for Staten med Hensyn til, at derved forekommedes Anarchie, men dog som uretmæssigt, og henpegede lidt uklogt paa, at de enkelte paa Edsvold[1] forsamlede danske og norske Mænds Stemme af Regenten udgaves for Nationens Stemme. Efter at Khr. Anker og Sv. havde ret godt besvaret denne Tale, forsaavidt Edsvoldsmødet angik, tog Gr. W. Ordet, og idet han bestemt sagde: „Jeg vil ikke formode, at i denne ærede Forsamling skulde være nogen, der kunde glemme sin Værdighed som Normand i den Grad, at han vilde nægte, at Souverainiteten nu er i Forsamlingen, men da denne Adresse er intet andet end en Compliment og ingen offentlig Act, saa ansaae han det tilstrækkeligt, at Nationen stiltiende overdrog Regenten Magten indtil videre.“ Dette blev med Applaus andtaget og bevirkede uden Tvivl, at Stemningen mod W. blev meget forandret. P. C. vidste ved sine Spioner strax, hvad der var foregaaet, og admirerede W. for hans vending af Sagen. Efter at Samlingen var endt, gik W., L. og E. ned til Khr. Anker i hans Værelse og talede og smøgede en Pibe, og derpaa kom H. derind, hvorefter Samtalen strax blev almindelig og lød omtrent som saa. A.: Hvor var De igaar Hr. Regjerings Raad? H.: Jeg spilled Boston med Mørk og tabte 350 Rdl. A: Det er et gemeent Spil. L.: Thi hvad siger vel det for den, der har Bestyrelsen af Finantzdepartementet? Men! jeg og W. have været Assessorer i Finantzkassedirectionen[2] og øndskede ogsaa at faae Leilighed til at
