Den Dagbog, som her meddeles, er rimeligvis nu den eneste bevarede i sit Slags, der hidtil ikke er bleven trykt. Man vil i den finde forskjellige hidtil neppe bekjendte Smaatræk. Men ogsaa uden Hensyn til det factiske Indhold, der naturligvis for det meste kjendes andenstedsfra, have Amtmand Bloms Optegnelser Interesse, baade fordi de hidrøre fra en Mand, der senere som Embedsmand, Storthingsmand og Forfatter vandt et med Rette hædret Navn, og fordi de helt igjennem udmærke sig ved en sjelden Uforbeholdehhed og ganske oprigtigt gjengive Nedskriverens og vel ogsaa tildels hans Partis stemninger under Sessionen. Naar jeg meddeler Bloms Ytringer i deres Helhed, selv hvor de undertiden kunde synes lidt ubesindige og uoverlagte, da sker det i den faste Tro, at en dannet og forstandig Læser vil begribe, at deslige Udbrud vare helt naturlige og undskyldelige paa en Tid, da to Partier stode skarpt og polemisk overfor hinanden, og at navnlig Minoriteten, til hvilken Blom, som bekjendt hørte, let maatte være fristet til Bitterhed og Mismod. Erindres maa det ogsaa, at Blom ved den Tid kun var
