„den anden kilde – levninger af bygninger fra oldtiden eller gamle ruiner – angaar, saa er Norge i den henseende vistnok ikke heldigere stillet end flere af de øvrige nordiske lande, saavidt jeg ved, snarere det modsatte; og man kan derfor af den grund ikke have nogen fordel af at vælge dette land fremfor noget af de andre som udgangspunkt for sine undersøgelser paa dette omraade. Men med hensyn til den tredje og fjerde hovedkilde [nutidens bygningsform og oplysninger i den yngre literatur], saa maa det erkjendes, at Norge her er heldigere stillet end de fleste andre af de nordiske lande. I intet af disse er der anstillet saa nøiagtige og udmærkede undersøgelser om nutidens bygningsformer som i Norge. Desuden kan de norske bygningers historie vistnok forfølges meget langt tilbage i tiden, dels gjennem mange beskrivelser af dom i de nærmest foregaaende aarhundreder, dels gjennem det norske diplomatarium, hvilket kjæmpeverk maa indeholde mange vigtige bidrag til dette lands bygningers historie. Men dette verk er i denne henseende saa at sige slet ikke blevet benyttet,[1] og saa længe dette ikke sker, forringes Norges fortrin med hensyn til denne kilde i høi grad. Naar man betragter disse kilder under ét, maa det indrømmes, at Norge med hensyn til disse er heldigere stillet end baade Danmark og Sverige og bedre end de fleste andre nordiske lande, men sammenligner man det med Island, maa Norge træde i anden række, medens Island maa erkjendes for
- ↑ Udhævet af mig. Nogen imødegaaelse af denne klagepost tør vistnok ansees overflødig. Forresten bryder forf. selv spidsen af sin anke, eller ophæver sin egen habilitet som dommer, idet han indrømmer, at han af forskjellige grunde, som iøvrigt villig kan godkjendes, ikke har gjort sig saaledes bekjendt med diplomatariet, som det fortjener.
