Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/281

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
OM DE HAMARSKE KRØNIKER.

AF

Dr. GUSTAV STORM.

At der kunde gjøres Indvendinger mod mine i dette Bind S. 113 flg. fremsatte Meninger om den gamle Hamars Beskrivelse, var jeg ikke uforberedt paa; men jeg havde antaget, at en vidtløftigere Begrundelse af disse vilde have sin naturlige Plads i Fortalen til den af Kildeskriftkommissionen bebudede Udgave af norske topografiske Arbeider fra 16de Aarhundrede og kunde udstaa indtil da. Imidlertid bar min Collega Professor Daae gjort mig den Ære i det foregaaende at fremstille sine Tvivl om Skriftets Ælde, og jeg er ham derfor taknemlig for, at jeg faar Anledning til allerede nu at optage disse Spørgsmaal til fornyet Drøftelse. Jeg bliver derved nødt til at komme ind paa Undersøgelser, som maaske vil trætte, men haaber ved disse at kunne føre ind nogle Betragtninger, hvorved Tvivlen tildels kunde bortfalde.

I. Haandskrifternes Vidnesbyrd.

Af den gamle „Hamars Beskrivelse“ kjender jeg 12 Haandskrifter, og de faa andre bevarede er neppe stærkt afvigende fra disse, som tør repræsentere alle Afskygninger. Disse Haandskrifter kan inddeles i Grupper efter det Biskopnavn, hvormed Listen over Oslobiskoperne stanser; vi kan altsaa opstille følgende Grupper: