til gjennemgaaelse af hans gamle lærer og velynder major Sommer; man kan se, at denne har ladet Nyerup og Thomsen gjennemse manuskriptet, og alle tre har sendt Klüwer sine bemærkninger, særlig til de meddelte indskrifter. Sommer havde derpaa ladet manuskriptet, med Nyerups og Thomsens bemærkninger, gjennemse af professor Finn Magnusen, som har meddelt sine oplysninger i et eget hefte „Notater“, med dechiffreringsforsøg til indskrifterne, forsøg, hvilke han kan sees selv at have tillagt stort værd; Klüwer har da ogsaa i den trykte udgave optaget det meste af dem i teksten. Dette Finn Magnusens hefte, in 4to, findes endnu i videnskabsselskabets manuskriptsamling i Throndhjem (hvor det dog nu feilagtigen bevares under no. 304, se nedenfor). Dette Klüwers arbeide, Norske Mindesmærker, med de nævnte danske lærdes bemærkninger, blev imidlertid først publiceret i 1823; med understøttelse af kong Karl Johan udkom det da i Kristiania som et bind in 4to, dediceret til det throndhjemske videnskabsselskabs protektor, kronprins Oskar.
Imidlertid var Klüwer bleven optagen som medlem af det svenske patriotiske eg Nordens oldtid dyrkende literære selskab „Götiska forbundet“[1]. Under 11⁄7 1821 skrev han fra Kristiania til udgiveren af forbundets organ „Iduna“ en opsats „Om fortidsmindesmærker i og ved Kristiania“; han taler deri navnlig om Oslo kirker og om Hovedøens klosterruiner og giver tegninger af den endnu
- ↑ Klüwer var den eneste nordmand, der blev medlem af dette mærkelige selskab. Dets medlemmer pleiede ved optagelsen som kjendingsnavn at vælge sig et eller andet navn fra Nordens oldtid; Klüwer havde kaldt sig Orm Lyrje. Se no. 73 i listen over selskabets medlemmer, trykt i Iduna, IX, (1845).
