Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/117

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
OM DET GAMLE HAMAR OG DEN GAMLE „HAMARS BESKRIVELSE“ FRA 1553.
AF
Dr. GUSTAV STORM.


I.

Den gamle Beskrivelse over Kjøbstaden Hamar, som ifølge Intimationen er optegnet i 1553, blev af Historikere benyttet som fuldgyldig Kilde for denne Kjøbstads Historie indtil J. C. Berg. I Thaarups Magasin 2det Bind (1803), hvor Berg gav den første ordentlige Udgave af Skriftet, hævdede han, at man efter Haandskrifterne, som alle er fra 17de eller 18de Aarhundrede, maatte antage, at Skriftet ikke er ældre end Tiden 1617–24; dels stansede nemlig Bispelisten med Niels Simonssøn (Glostrup 1617–1639) og dels nævntes endnu Oslo (ikke Christiania, anlagt 1624), og desuden omtaltes Kjøbstaden Hamar som forsvunden, hvilket forudsatte en Tid efter 1567, „da Byen blev ødelagt af de Svenske“. I et Tillæg (S. 286 ff.) beretter Berg, at han var bleven gjort opmærksom paa, at der i sin Tid i Resens Katalog fra 1685 omtaltes en Bog: „Antiquiteter udaf Vangs Sogn paa Hedemarken i Opslo, sammenskreven af Michaele Andr. Aalborg Ao. 1523“, og tilføier: „Herved godtgjøres, som jeg troer, Formodningen om at foregaaende gamle Beskrivelse (med hvilken disse Antiquiteter efter al Sandsynlighed ere eet)