bageholde det Ønske: at Ridderordnernes og 12 Skillings Sedlernes Periode nu snart maatte være til Ende. Falsen gjorde den store Opofrelse, at han ved en Act renuncerede paa sit Adelskab for sig og sine Descendentere. Han tabte sit Adelskab og vandt, at alle fik vide, at han var Adel. Steenstrup, Adelens drabelige Modstander, stod op og takkede F. for dette Beviis paa ædelt Borgersind, og øndskede det Efterligning, – men alle§tiede. Jeg beklagede i mit Hjerte, at jeg ikke havde Anledning til at gjøre saa stort et Offer for saa godt Kjøb. Rojalisterne dreve derpaa igjennem, at Kongen skulde selv fordele Forretningerne i Statsraadet, ingen Statsraad skulde staae videre til Ansvar, naar han blot protesterede i Protocollen – og har de nu bygget den nye Souverainetet et virkeligt Tempel paa den salig afdødes tilsyneladende Gravhøy. Lensmand Tveten,[1] Adjutanternes Adjutant, havde det Uheld under Voteringen at sove ud sit Ruus, og da man vognede ham, spurgte han: Hvad sagde Falsen? og derpaa efter indhentet Underretning voterede – Ja! W. og E. lukkede ikke Munden op, som vi da have foresat os, indtil Finantzvæsenet kommer. Tilsidst blev ved Stemmeflerhed bestemt, at vi Søndag skulde debattere, skjøndt Hount stred derimod, som upassende for Statens Repræsentantere at overskride Landets Love. Dette gav Anledning til følgende gode
Efter at Spisningen var forbi, og alt var forsamlet i Kaffe Stuen, kom Teist fra Lister (den samme, som forærede Carstensen sin Overbevisning) og bandede paa, at han ikke vilde arbeide i Morgen, da det var mod Guds og Kongens Lov. Sv. kom med sin Vittighed og spurgte
- ↑ Ole H. Tvedten, Lensmand i Valle, tredie Repræsentant for Robyggelagets Amt.
