Decanatet[1]. Dette tyder paa, at han maa have staaet i høi Anseelse for Dygtighed og Kundskaber, thi han har aabenbart været en af Capitlets alleryngste Kanniker. At Erkebiskop Erik Walkendorf har sat høi Priis paa ham, maa bestemt sluttes dels deraf, at han lod ham tilligemed en Kannik besørge Redactionen af Missale Nidrosiense, dels og især deraf, at han antog ham til sin Officialis, uvist naar. Da Erkebispen, som bekjendt i 1521 fandt sig foranlediget til at forlade sit Sæde for hos Paven at klage over Christiern II’s og hans Creaturers Forurettelse, gav han sin officiel (21de Mai) en Generalkvittering og takkede ham for godt Regnskab[2]. Fra nu af havde Olaf som Decan (Formand i Capitlet) Ledelsen af Bispestolens Bestyrelse, indtil Efterretningen om Erik Valkendorfs Død (28de Novbr. 1522) i Rom, naaede til Throndhjem (27de Mai 1523). Allerede tre Dage efter (30te Mai) skrede Kannikerne til at vælge en ny Erkebiskop, og samtlige Stemmer faldt paa Olaf Engelbrektssøn[2]. Han begav sig strax til Rom, opnaaede Bekræftelse hos Pave Clemens VII og vendte 1524 hjem til sit Erkesæde.
