Magnus Erlingssøn krunt.
Imellem kongen og bispen gik stor forbundt,
og førend erkebispen vilde hannem til konge smøre,
da maatte han deres kristenret stadfeste førre.
Erling skakke var en ridder slet
og ikke fød af kongeæt,
men avlede Magnus paa Sunhordland paa Stollen,
derfor blev han af bispen saa rullen.
Magnus var i Norige den første herre,
som bispen monne sjelve kronen tilbære,
men blev før paa thinget kronet af deres almue,
thi var riget aldrig i fred og ro.
Udi samme kroning var møgen turnering,
brask og pral og møgen haandtering,
steder og stræder vare alle strøde
med Engelsk laken røde,
der og mange til riddere gjort,
og førend hæren af for,
lovede Erling skakke at bygge Halsnø kloster
sancto Augustino til lov, hvad det koster.“
Sammenligner man nu begge Stykker, sees A ganske vist at have benyttet Fundatsen; men derhos har den direkte ud af Sagaen hentet en Række Meddelelser, som dens prosaiske Forgjænger ikke ha.r. Dette er saaledes Tilfældet med Navnet paa Legaten, Erkebiskopens Nærværelse (at han kaldes Erkebiskop af „Lund“, maa bero paa en Forvexling, som jeg ikke skal forsøge at opklare), Forhandlingerne om „en Religionssag“ og „Forbundet“ mellem Kongen og Bispen med tilhørende stadfæstelse af Kristenretten. Endog de „fem“ Grever synes at være en Fordreielse af Snorres „fem“ Biskoper („Greverne“ er hentet fra Fundatsen, men i de to Verselinier i Rim-
