Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/400

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

for sig ikke alene for den danske, men ogsaa for den almindelige, særlig den norske og svenske Kirkehistorie, det er overflødigt at tale, er udført med stor Omhyggelighed og Elegants. Under Gjennemsynet har Anmelderen kun en eneste lille Anmærkning at gjøre. Det er med Hensyn til No. 693, en Befaling af Gregor XI til Biskop Henrik af Slesvig (1371) om at tage under Behandling den »nys« (nuper) afdøde norske Erkebiskop „Arvo’s“ Bo. Brevet er interessant som et nyt Vidnesbyrd baade om det pavelige Kammers Gridskhed og den nidarosiske Erkestols Fattigdom efter Mandedøden, og man er saa meget mere glad over at finde det hos Dr. Moltesen, som det sees at være undgaaet de norske Historikeres Opmærksomhed. Paa Registret er Navnet »Arvo« rettet til Arne. Det kunde synes overflødigt her at bemærke, at nogen »Arvo« har aldrig været Erkebiskop eller Biskop i Norge, og at der i Nidaros vistnok har været en Erkebiskop Arne (Vade), men at hans Regjeringstid falder nogle og tyve Aar før 1371 († 1349). Den nys afdøde Erkebiskop, hvorom her er Tale, er derimod Olaf (I), hvis Navn altsaa maa være forvansket eller forbyttet i Pavebrevet[1].

Ved Dr. Moltesens Udgave faar man for Danmarks Vedkommende den store Fordeel at have de romerske Kilder chronologisk ordnede og samlede paa et Sted, hvilket i høi Grad maa lette deres Benyttelse. Som allerede berørt, er Norge ikke saa vel stillet paa Grund af Diplomatariets lidet heldige Plan. Den sidste Indhøstning af Pavebreve udgives dog heldigvis for sig selv, idet et eget Bind af Dipl. Norv. (17de Bind) er indrømmet dem. Udgivelsen begyndte allerede 1902 ved Prof. Storm og Rigsarchivar Huitfeldt-Kaas. To Hefter (det sidste fra 1903) ere udkomne, men Fuldendelsen maa, da begge Udgivere nu ere døde, komme til at lægges i andre Hænder.

L. Daae.

  1. Se herom min »Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros« S. 126–128 (i det af det Kgl. norske Videnskabers Selskab (i Throndhjem) udgivne Festskrift ved Throndhjems 900 Aars Jubileum 1897). Olafs Løsøre var af Curien beslaglagt allerede i hans levende Live.