Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/373

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
CHRISTIAN IV. I ØSTERDALEN 1635.
AF
DR. YNGVAR NIELSEN.

I Historisk Tidsskrift, første Række, tredie Bind, S. 502 flg. har jeg givet en kort Oversigt over de Reiser, Kong Christian IV. foretog i Norge. Jeg kom der til det Resultat, at disses samlede Tal var 25, hvilket er det største Antal af kongelige Besøg, som nogen enkelt Konge af det oldenburgske Hus har aflagt i Norge. Der er efter den Tid ikke frembragt synderligt nyt Materiale, hvoraf der kunde ventes nogen mere udførlige Oplysninger om denne meget reisende Konges Besøg i sit norske Rige. Imidlertid har jeg dog havt Anledning til at støde paa enkelte saadanne, som for Fuldstændigheds Skyld ogsaa bør medtages i Fortegnelsen.

Den Reise, som Kongen i 1635 foretog over Hedemarken og Østerdalen til det nogle Aar tidligere optagne Kobberværk paa Kvikne, var den længste Færd, han har udført i de indre Dele af Norge. Fra denne er der endnu bevaret et Minde, som dog kun vil være kjendt af et ganske ringe Tal, og hvis Tilværelse ogsaa har været mig ubekjendt indtil de allersidste Dage.

Under et Besøg i Østerdalen i Slutningen af