Paradiis – men Gud skee Lov! jeg har et godt Humeur, – Penge har aldriig været min Orm og jeg lever særdeles lykkelig i min Familiekreds; og er jeg endelig ikke bleven riig paa andet, saa er jeg i det mindste bleven det paa Børn; thi jeg har nu 7, skriver syv i Live, hvoraf 4 Drenge og 3 Piger, og hvad der endnu er det bedste det seer ud til, at jeg i Aar skal gjøre saa god Avling, at jeg rundelig kan føde mig og dem; thi alleregentligst lever jeg af den store Præstegaard, hvorpaa jeg saaer indtil 70 Tdr. Korn af forskjellig[e] Sorter og føder 10 Heste og 36 Fækreaturer. Min kjære Hustrue forestaaer ene min betydelige Huusholdning, og vi befinde os begge vel derved.
Til Slutning maae jeg dog endnu fortælle Dig en synderlig Hændelse som dobbelt levende vakte Erindringen om Nordlandene og mine nordlandske Venner hos mig: samme Postdag nemlig, som bragte mig Brev fra Dig og fra Jentoft i Selsøevigen, bragte mig og en Skrivelse fra min Biskop, der nu tillige er Præsident i Collegiet for de geistlige Embedets Besættelse; heri spørger han mig, om jeg ikke, da jeg dog søger bort fra Enebak, ønskede at faae det ledige Ranens eller Hemnæs og Moe sognekald i Helgelands Provstie, i hvilket Tilfælde han bad mig indkomme med min Ansøgning desangaaende. – Vidste jeg nu kuns for det første hvorledes jeg skulde faae slæbt min lange Hale med mig derhen, og paa hvad Maade jeg skulde gjøre den lange Reyse og for det andet om I godt Folk der Nord vil have mig til Eder igjen, saa torde jeg nok endnu tage Tingen i Betænkning; og inden et Aar var omme, stoed jeg da lyslevende hos Eder paa Lurøen. – Dog angaaende det sidste kunde Du nok give mig Underretning, og med det samme fortælle mig eet og andet om Kaldet, som kunde interessere den, der
