Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/311

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Margrete og Elin Hansdøtre, vel Søstre af Henrik Jonssøn den yngre, giver 1486 Fru Magnhild Fuldmagt at bygsle Dælen i Ringsaker, der er Arv efter Mosteren Ragnhild Mathisdatter. Dælen beboedes ca. 1430 af Brynjulf Gunnarssøn Kusse, Søn af Sira Gunnar, som ogsaa havde Part i Hovin. Brynjulf var Hr. Benkts Lensmand.

Disse Eiendoms- og Familieforhold taler for, at Thore Lagmands ældste Søn Jon har eiet Glømen i Øier og saaledes er stamfader til Gyldenløverne. Hr. Benkts Vaaben Fuglen er antagelig af geistlig Karakter, og det senere Vaaben Løven kan godt tænkes ved Siden af et andet, ligesom i Hafthorslægten.

Kusserne hørte i hvert Fald med sin odel i Sundbu til Oplandenes største Ætter. At de ogsaa fører over i Bolterne, skal man senere se. De kan f. Eks. være Bratter (intet tidligt Slægtsnavn), som har delt sig i Grene.

Under Hovin hørte Paalsgaard og Kussegaard, ogsaa kaldet Kausagaard.

Biskop Olafs Farbror, Steffan Andressøn, som 1457 tilskiftes Jordegods paa Hovin, er vistnok Søn af den paa Hovin i 1381 nævnte Andres Thoressøn[1], Bror af Brynjulf, som har Mikkelsvarpet i Laagen[2], der vel er det samme som Varpet oven Stensvarpet, Samsal-Kussernes[3].

De oplandske Kusser havde Eiendomme paa Romerike, hvor der ogsaa paa Holter Gaard i Fenstad paa Nes er en hel Gren af Kusse, maaske disses Hovedstamme.

  1. Diplom. Norveg., I, 468 (1381).
  2. Diplom. Norveg., I, 499.
  3. Hist. Tidsskr., 4. R.. II, S. 79 f.