at anstille nærmere Undersøgelser om Tiden for Syssendalens første Bebyggelse.
Før Midten af det 17de Aarhundrede har ingen Bebyggelse her fundet Sted. Der nævnes i de ældre Skattemandtal aldrig nogen Gaard eller Beboer her, ligesaalidt som der i Diplomer eller andre Kilder findes noget Vidnesbyrd derom. Derimod har der været flere Støler her, og i Matrikulen opføres endnu nogle saadanne, som er særskilt matrikulerede, saasom: Aastedstølen, Stakseng, Fossli osv. Det var jo saa ganske naturligt, at man havde sine Støler her oppe; her var gode Havnegange, og Afstanden var ikke saa stor fra Bygden.
Den øverste Gaard i Eidfjord, som i ældre Tid var bebygget, er Maabø. Den nævnes rigtignok ikke hverken i Tiendemandtallet af 1521 eller i de nærmest følgende Mandtal. Men da Gaarden hørte til Halsnø Klostergods, synes det rimeligt, at den maa være fra Middelalderen, om det end ikke tør paastaaes med Sikkerhed. I Tiendemandtallet af 1657 opføres Gaarden med en Besætning af 1 Hest, 7 Storfæ og 14 Smaafæ, især Gjeder. Som en enslig liggende Fjeldgaard har vel Gaarden oftere ligget øde og er derfor ikke kommen ind i Skattemandtallene. I Skattemandtallene fra 1612 og 1619 regnes den blandt Ødegaarde.
Det synes, som om Syssendalen har tilhørt Maabø fra først af. I hvert Fald hørte den til Halsnø Klostergods, hvortil ogsaa Maabø hørte, og af hvad senere skal anføres, fremgaar tydelig, at ialfald en Del af den hørte under Maabø.
Første Gang at der tales om en Bebyggelse i Syssendalen, er i Sogneprestens Mandtal af 1664. Derimod nævnes intet i Tiendemandtallet af 1657. I det først-
