Paa gamle Generalkarter over Norge fra det 17de
og 18de Aarhundrede forekommer neppe noget saadant
Navn inden Brunlanes. Navnene er paa disse Karter ikke
meget varierede. Det er atter her i Almindelighed et
konstant Udvalg, som gaar igjen, og som antagelig atter
stammer fra de hollandske Søkarter. Dog er der ialfald
et enkelt Generalkart, paa hvilket der træffes et Navn,
som kan have Hentydning til den Lokalitet, hvorom der
her spørges, idet der paa Brunlanes mellem Laurvig og
Langesond anføres Nesklio[1]. Dette synes at minde om
Gaardnavnet Kløtre, der i saa Tilfælde enten er ment
at skulle betegnes som Kløtre ved Nese (ɔ: Nesjar) eller
som Kløtre paa Neset (ɔ: Brunlanes). Thi det bør her
vel erindres, at for den almindelige Bevidsthed maa
det have staaet saa temmelig uklart, at der skulde skilnes
mellem Nese som en speciel, afgrænset Stedsbetegnelse og
Neset som Navn for Berg og Tanum Sogne af Brunlanes.
Navnlig for Udlændinger kan det have havt sine særegne
Vanskeligheder at holde disse to Ting ud fra hinanden.
Sammenblandingen kunde snarere siges, paa Grund af
Navnenes Lighed, at være næsten uundgaaelig.
Da et Gaardsnavn Nese, Nesjar paa dette Sted aldrig kan paavises, er det neppe rimeligt, at det tidligere har været brugt. Men der er intet til Hinder for at antage, at det herværende, skarpt fremtrædende Nes, den sydvestlige Afslutning af Brunlanes, har baaret et saadant Navn allerede i det 11te og 12te Aarhundrede. En saadan For-
- ↑ Dette Kart betegnes som: Regni Norvegiæ Nova et Accurata descriptio. Penes P. Valk et P. Schenk. Paa det staar Christiania anført ved Siden af Obslo, og Baahuslen (Vigsidin) betegnes som tilhørende Norge; Hallingdal og Valdres er ogsaa henlagte til Stavanger Stift. Kartet kan efter dette antages at være fra Tiden omkring 1630, neppe meget yngre, og aldeles ikke ældre end 1624.
