mand, som synes at have tilhørt den lavere adel, har maaske været i slægt med abbeden i Munkeby. Man kunde ogsaa gjætte paa, at Stephanus de Trugge er samme person som »hellig broder Staffen«, der før reformationstiden levede i Tautra. Om ham fortæller Peder Claussøn i sin »Norges beskrivelse« følgende[1]:
»Udi dette Closter hafuer heden ved 70 aar foreleden værit en Munck, som bleff kaldet hellig Broder Staffen, hand spaade megit i sin Tid bode om Religionens Forandring, oc om Domkirckens Brand oc Forfaldelse, oc om Closters oc Munckenes Ødeleggelse, Capitels oc Canickers Forstørelse, oc om deris communs oc Sacristies Berøfuelse, om Stenvigholms Slots Opbyggelse oc andet saadant, som siden er gangen for sig.«
Peder Claussøn udgav sin »Norges beskrivelse« i 1600. Broder Stefan skulde altsaa have levet omkring 1530. Men baade L. Daae i »Norges Helgener« (S. 221 ff.) og Gustav Storm i en anmerkning til sin udgave af Peder Claussøn gjør opmerksom paa, at broder Stefan skal have spaaet om Stenviksholm, som blev opført i 1524. »Hellig broder Staffen« maa da have levet før 1524. Han kan have levet i slutningen af det 15. aarh., og han kan have været identisk med Munkebys abbed. Denne sammenstilling er dog langtfra sikker. I alle tilfælde er pavebrevets oplysning om dette ellers ganske ukjendte kloster ikke uden interesse, særlig hvis vi tør stille det sammes med, hvad »Passio beati Olaui« fortæller. Munkeby bliver da det ældste Cistercienserkloster i det nordenfjeldske Norge.
- ↑ Peder Claussøn Friis, Samlede Skrifter, udg. af G. Storm, s. 357.
