Men der er ogsaa en anden forklaring, som nærmere
seet synes mig rimeligere, nemlig at Munkeby er ældre
end Tautra. Jeg skylder at tilføie, at det er professor
Ludvig Daae, som har henledet min opmerksomhed paa
det følgende. I bibliotheket i Corpus Christi College i
Oxford findes der et latinsk haandskrift om Olav den
hellige (Passio et miracula beati Olaui), som i 1881 blev
udgivet af T. Metcalfe. Denne merkelige og for vor
historie saa vigtige legende er, ialfald i hovedsagen, forfattet
af erkebiskop Øistein af Nidaros, som døde i 1188.
Der fortælles her om flere mirakler, som Hellig Olav har
øvet. Blandt disse er der et, som handler om en døvstum
Cisterciensermunk, der besøgte kirken paa det sted,
hvor kongen havde fundet sin martyrdød; det vil altsaa
sige den før 1200 opførte Stiklestad kirke. Legenden
fortæller videre om denne Cisterciensermunk, at han boede
i nærheden af Stiklestad. Det heder i den latinske tekst
(s. 114): Inde est quod quidam surdus et mutus, de
familia monachorum cisterciensium in uicinio
habitantium, in martiris natalitio cum aliis plurimis uenit
ad ecclesiam, que in loco martirii sancti Olaui sita est.
Det kloster, som her omtales, kan ikke have været saa
lidet; det havde baade abbed og flere munke. Erkebiskop
Øistein slutter sin fortælling om miraklet med følgende
ord: »Dette erfarede vi først gjennem stedets præst og
derpaa af selve abbeden og af brødrene, i hvis tjeneste
den før nævnte yngling baade før og efter dette færdedes«.
(Hec primo a sacerdote loci illius, deinde ab ipso abbate
et fratribus, in quorum ministerio predictus iuuenis prius
et post uersabatur, didicimus). Det under, som skeede
med den ovenfor nævnte Cisterciensermunk, maa være
foregaaet før 1188. Men paa denne tid var endnu ikke
Tuterøens kloster grundet, og noget andet kloster kjender
vi jo ikke nordenfjelds. Tuterøen, som ligger 10 kilo-
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/78
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
72
DR. ALEXANDER BUGGE.